Så se frygten som din guide. Den fører dig på sporet af din power, din frihed og det liv, du drømmer om.
Frygt rummer frihed – og det liv du drømmer om, ligger på den anden side af din selvsaboterende tryghedszone.
Så hvilken frygt må du springe ud i, for at komme et skridt tættere på din drøm?
Når man stikker snuden frem og får succes vil nogen blive misundelige på din succes. Måske så misundelige at de vil tænke dårligt om dig, tale dårligt om dig eller måske helt undlade at tale om eller med dig.
Det er den selvsaboterende misundelse.
De tror, de spænder ben for dig, men faktisk spænder de bare ben for sig selv.
Den sunde misundelse derimod, er at bruge misundelsen til at tænke “YES, det her må være noget jeg selv gerne vil have, siden jeg blive misundelig på dem, der har det”. Og gå så ud og skab det!
Jeg har i flere år været misundelig på gravide kvinder. Det blev til diskussioner med kæresten om børn, der gav ham meget mindre lyst til at få børn. Ved at vende det til en sund misundelse ved jeg nu at det er noget, jeg gerne vil have, og er trygt ved at det vil blive aktuelt ved rette tid. Så nu kan vi snakke om emnet på en helt afslappende måde.
Forskellen er, at den selvsaboterende misundelse siger “Hold kæft hvor er det dårligt at ANDRE kan få det, når jeg ikke kan”. (og så får du ganske ret i dét!)
Den sunde misundelse siger: “EJJJ, hvor snyyd!! Dét vil jeg virkelig også gerne have!” (velvidende om at ‘man kan, hvad man vil’…)
Så på den måde kan din misundelse afsløre dine overbevisninger. Om det er “jeg kan” eller “jeg kan ikke”.
Forskellen mellem de 2 er enkel:
- Ved “jeg kan” får du det, du drømmer om.
- Ved “jeg kan ikke” skaber du en blokering for dig selv.
Det kræver mod at besvare det spørgsmål.
At gøre det, der er blandt dine svar vil kræve en forandring, og ‘gud forbyde det’ (forandring ER skræmmende, det er meget lettere at blive i din selvsaboterende tryghedszone).
Svaret kan også rive op i en grundlæggende utilfredshed eller vække en gammel smerte.
Men guess what? Det er du bare nødt til at se i øjnene.
Du har brugt mange år på at flygte og overspringshandle.
Stop flugten.
Dit virkelige liv venter på dig.
Når jeg leder efter en bog eller kigger på en bog, spørger jeg nogle gange mig selv; “Hvad ville jeg håbe, at der stod i denne bog?”. Pling! Så får jeg øjeblikkeligt svaret på det, jeg leder efter, bare ved at kigge på bogen.
Hvad håber du at der vil stå i de bøger du kigger på?
For mig var det selvsabotage ikke at have haft en Dyson før oktober 2010.
Jeg har aldrig nydt at støvsuge. Det var bare et irriterende onde, der skulle overståes. Indtil jeg fik en Dyson.
Ironisk nok gav jeg den til min kæreste i fødselsdagsgave, så han kunne støvsuge mere. Han blev vildt glad for den og det gjorde jeg forbavsende nok også. Nu er der ligefrem rift om støvsugningen.
Vi ELSKER det!
Her er et eksempel fra en hverdagsscene:
Jim: “Hvor lang tid går der før du er klar?”
Lana: “7 minutter”
Jim “Godt.” – hvorefter han griber ud efter Dyson og støvsuger køkken og kontor.
Hvorfor i alverden købte jeg den så ikke for lææææænge siden?
- Fordi jeg tænkte så ganske fornuftigt: “Når den gamle går i stykker, så køber jeg en ny”.
Men den gamle gik desværre bare ikke i stykker. Selvom jeg nogle gange ønskede at give den et kærligt skub ned af trappen.
.
“Når den gamle går i stykker, køber jeg en ny” kan være selvsabotage, hvis du virkelig hader den gamle.
Det er selvsabotage fordi du med andre ord siger til dig selv: “Jeg har ikke råd til at købe noget jeg gerne vil have, medmindre jeg virkelig er NØDT til det”.
Hvorfor?
- “Jeg har ikke råd” afslører nogle hæmmende overbevisninger i forhold til penge. For når du siger til dig selv “jeg har ikke råd”, får du ret.
“Jeg har ikke råd” afslører penge-sabotage.
Jeg kan nemlig godt love dig for at du ikke har råd til IKKE at gøre eller få, det du gerne vil.
.
Hvad støvsugere angår, har Dyson allerede tjent sig selv hjem mange gange i forhold til:
- de støvsugerposer vi slipper for at købe
- den forurening vi slipper for at have indenfor (posestøvsugere sviner uhyggeligt meget)
- det støv vi slipper for at have cirkulerende i luften (nu har vi NUL støvfnug i luften)
- al den tid vi slipper for at bruge på at køre over den samme flade mere end én gang (Dyson er satans effektiv!)
- og al den ulejlighed og irritation vi ikke længere har.
Min kæreste bad mig om at hjælpe ham med at sabotere hans selvsabotage (surfing på nettet, der fører til tidsspild og dårlig samvittighed).
Why not.
Selvom jeg går mest ind for at finde ind til kernen af selvsabotagen og fixe dét (hvilket er at du trænger til en pause fra din egen hjerne, skatter). Alligevel kan det være en hjælp at sabotere muligheden for at lave selvsabotagen.
Hvordan kunne du sabotere din selvsabotage?
Jeg er normalt ikke tilhænger af kontrol, da det ikke løser problemet i det lange løb. Men nogle gange kan det absolut være en hjælp.
Så jeg slukker for Airporten (Apple’s trådløse router, red.) – og saboterer dermed samtidig min kærestes selvsabotage. Smart 
Hvis du ikke rydder op i din selvsabotage, vil du fortsætte med at være en magnet for de ting du faktisk ikke ønsker at være en magnet for. Fordi du er styret af nogen udenfor din frie vilje og sunde fornuft: Din selvsaboterende kerne.
Hvis du ikke vil hjemsøges af selvsabotagen, så ryd op i den. Hvis der er noget der “spøger” igen og igen, så stop op og se det i øjnene. Sluk TV’et, sluk underholdningen. Se din selvsabotage i øjnene. Medmindre du vil fortsætte med at være en magnet for det, du ikke engang vil have i dit liv.
Du kan gøre det på egen hånd eller du kan få hjælp til det. Drop dine selvsaboterende undskyldninger og giv dig selv et lynforløb her. Der er ’tilfreds-eller-gratis’-garanti, så du kan kun vinde.
.
Jeg sendte i sidste uge en række detektivspørgsmål ud via mail til flere kvinder. Svarene på de spørgsmål er så gode og inspirerende, at det ville være ærgerligt ikke at dele med andre.
Disse svar er fra en skøn kvinde, hvis inspirerende mission du kan følge her: 50 kg på 500 dage
***
Forestil dig at du er en detektiv, der har fået den opgave at efterforske alt hvad der kan indtages hjemme hos dig. Det vil sige både køleskab, fryser, køkkenskabe, alt der kan drikkes, vitaminer, mineraler og olier.Afslører det at her en en person der har den krop og den sundhed, du gerne vil have?
Trives den krop der bor i dette hjem eller hungrer den efter kærlighed og næring?
Hvad blokerer den krop og sundhed, du gerne vil have? Hvor har du lagt små fælder for dig selv?
Hvorfor har du ikke allerede den krop og den sundhed du gerne vil have?
Hvad må du give slip på, for at være dér kropsligt og sundhedsmæssigt, hvor du gerne vil være?
Tag alt dit tøj frem. Hvad afslører det? (er det en person der føler sig lækker, der bor her, eller er det en der pakker sig selv væk?)
Er det tydeligt i dit klædeskab at se at her er skabt plads til den krop du gerne vil have?
Hvad holder du fast i på grund af “hvad-nu-hvis-jeg-en-dag-får-brug-for-det”-frygten?
Hvad ville du spise og hvordan ville du gå klædt, hvis du allerede var der, hvor du gerne vil være – kropsligt og sundhedsmæssigt?
Hvad vil være et skridt udenfor din tryghedszone at ændre i dit klædeskab og køleskab?
Vil det føles ubehageligt for dig at have et køkken der er helt fri for sukker, mel, kiks, kager, hvidt brød, is, smør, slik, snacks? Hvis det vil, så skil dig af med det. Prøv at leve uden i 60 dage og undersøg hvilken forandring der sker.
Er dit hjem en afspejlning af at der bor en person der er der, hvor du gerne vil være?
Hvorfor er du ikke allerede der, hvor du gerne vil være?
Hvad må du give slip på, for at være dér, hvor du gerne vil være?
Hvad vil være et stræk udenfor din tryghedszone at indføre i dit hjem?
Hvad vil være et stræk udenfor din tryghedszone at give slip på i dit hjem?
Hvad er dine selvmodsigende tryghedszoner?
Hvordan ville dit hjem se ud, hvis der IKKE var NOGEN begrænsninger?
Hvorfor har du ikke allerede dette?
Hvordan er du blevet påvirket af dine omgivelser?
Hvilke omgivelser skulle du bevæge dig hen imod, for at være der, hvor du ønsker at være?
Mit mål er at afmystificere selvsabotagen, for ja, den er mystisk og giver slet ikke mening – rationelt.
For at forklare det kort, i forhold til min selvsabotage model, er der 3 dele:
Det er den selvsaboterende kerne der driver værket. Hvis der er gammel sårethed, svigt og smerte vil det påvirke vores tanker/overbevisninger og handlinger, og dermed vores liv.
Så gammel sårethed/svigt styrer vores liv, uden at vi aner det.
.
Vi har gennem årene glemt den gamle sårethed/svigt, så når folk kommer til mig er det fordi de har en ydre selvsabotage (f.eks. aldrig at have penge nok) og derfra bevæger vi og ind til overbevisningerne om penge – og de vil afsløre gamle følelsesmæssige smerter i forbindelse med penge.
For nogle kan det (i eksemplet med penge) være decideret had til penge, der gør at de bruger dem ufornuftigt og at de fosser ud, andre har som børn svoret at de ville leve et liv uden penge, fordi de oplevede at blive beskyldt for at have stjålet penge eller oplevede hvordan penge kunne splitte familien ad, el lignende (min egen historie om igen).
Så den gamle smerte er grunden til, at vi ikke bare sige “NU skal jeg være fornuftig!”
.
Her er en kort video om selvsabotage (2:44 min)
- og jeg er ved at afslutte en lydbog om emnet, der kan hentes gratis i næste uge (tilmeld dig nyhedsbrevet på http://www.lanabos.com/ hvis du vil være sikker på at få den)
.
At prøve på at være den du tror du skal være, er at sabotere din unikhed. Verden har brug for det DU kan.
Der er en grund til at du er skruet sammen som du er: På din særlige måde, med dine særlige talenter, med din særlige personlighed, dit særlige udseende og karisma og de særlige oplevelser og erfaringer du har haft.
Verden har brug for Dig. Det er derfor du er på planeten.
Så gør det, du er bedst til. Gør det, du elsker at gøre.
Nogen vil måske hade det, mange vil elske det – og nogen har stærkt Brug for det.
Når du vokser og udvikler dig, gør verden det samme.
Men hvis du fortsætter med at holde dig selv fanget i dit lille musehul, af frygt for den store kat, vil både du selv og dem der har brug for dig, fortsætte med at lide…
Jeg er bogstaveligt talt i gang med at rydde op og smide ud i mit hjem. Og undervejs slog det mig at meget af det jeg rydder op i, har jeg haft fremme før. Men andre ord har jeg flyttet mange gange på det samme rod. Den tanke har gjort det meget let at smide det ud én gang for alle, fordi jeg ikke har lyst til at fortsætte den tidsspildende cyklus.
.
Det samme kan overføres til selvsabotage:
Hvilken overbevisning har du haft oppe at vende mange gange?
- “Jeg er ikke god nok”? “Jeg fortjener det ikke”? “Jeg ved ikke nok”? “Jeg kan ikke nok”?
.
Hvor mange gange har du lyst til at lytte til dén gamle historie, inden du vælger at kassere den?
.
(1) det fysiske plan (handling)
(2) det mentale plan (tanker)
(3) det psykiske plan (følelser)
.
Hvis du har arbejdet meget med dine gamle overbevisninger, men de stadig hjemsøger dig, er det ofte fordi du ikke har ændret overbevisningen på det fysiske eller følelsesmæssige plan. Så lad os sige at du har ryddet op i “jeg kan ikke nok” på det psykiske plan. Så er det næste skridt at spørge dig selv “Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var overbevist om at jeg kan nok?”. Svaret på det, er noget du er nødt til at gøre. Gør du det ikke, klamrer du dig stadig til den gamle overbevisning og det vil ikke føre dig dertil, hvor du gerne vil hen…
God oprydning
Her er en video jeg har lavet, med konkret hjælp til hvordan du arbejder med din overbevisning på de 3 planer:
Jeg har tidligere brugt år af mit liv på at være modstander af ansvar. Det ord lød så kedeligt og stift, og hvis der var noget jeg ikke ville have, var det et kedeligt liv. Men selvom mit liv var alt andet end kedeligt, var det til gengæld ret kedelig at kigge på min bankkonto eller observere det samme gamle mønster mine parforhold, jobs og slankekure kørte i. Alle de selvsaboterende mønstre stoppede først, da jeg tog ansvar.
.
At tage ansvar er i virkeligheden alt andet end kedeligt. Det er faktisk befriende. For det, at tage ansvar er at indtage førerrollen i dit eget liv. Det betyder at DU er manuscriptforratteren i dit eget liv. Når du tager ansvar bestemmer du. Når du fralægger dig ansvaret bestemmer andre.
Det kan være befriende ikke at behøve at tage ansvar.
Du slipper for at gøre noget, fordi hændelserne sker MOD dig.
Men vil du mon kunne skabe den krop du drømmer om, hvis du ikke tager ansvar og vender dine spisemønstre?
Vil du mon kunne vende din økonomi, hvis du ikke tager ansvar for dine hæmmende overbevisninger om penge?
Vil du mon kunne skabe det liv du drømmer om, hvis du fortsætter med at komme med undskyldninger for, hvorfor du endnu ikke er der, hvor du gerne vil være?
Nej.
Det er alt for nemt at kaste ansvaret over på noget andet.“Det er samfundets skyld”
“det er mine forældres skyld”
“hvis bare jeg havde haft en anden opvækst”
“hvis bare jeg havde lært det noget før”
“hvis bare jeg havde været yngre, ældre/haft mere erfaring”
Vi kan alle sammen falde tilbage til offerrollen fra tid til anden. Du skal selvføgelig ikke banke dig selv oveni hovedet når du gør det. Bare se det som information og læg mærke til hvorfor du gør det.
Hvis du -ligesom mig – har haft en hård opvækst kan det være fristende at bruge din gamle vrede til at bebrejde dine forældre for at du sidder fast i et område af dit liv. Men tænk på at dine livsvilkår er en gave, og du bestemmer selv hvad du vil gøre med den. Du kan sidde surt tilbage og være irriteret over at gaven ikke kan byttes. Du kan gemme den væk, i troen på at tiden heler alle sår. Eller du kan bruge bruge den gave til at berige mange andre, der mangler den gave du har fået.
For erfaringens gave har lært dig noget som ingen uddannelse nogensinde vil kunne lære dig. Det er en gave fra livets skole. Og så er op til dig om du vil bruge de erfaringer og kvaliteter til at berige verden eller til at suge energien ud af dig selv og andre. .Undersøg hvor i dit liv du har lagt ansvaret i andres hænder…
*har du f.eks. lagt ansvaret for din økonomi over på din partner? *har du lagt ansvaret for din lykke over på de ting du ejer – eller ikke ejer? *har du lagt ansvaret for din arbejdsglæde overpå din chef? * har du lagt ansvaret for dine drømme overpå samfundet, som er skyld i at du ikke kan forfølge dem?Hvor i dit liv har du lagt ansvaret i andres hænder?
- Det er også dem eller det, du har givet din magt til.
At tage ansvar er befriende. Fordi du ikke behøver at vente på at blive “reddet” af den rette person eller 7 rigtige i Lotto. Du kan redde dig selv. .
Jeg arbejdede engang sammen med en mor til 2, der vejede 150 kg og var lettere depressiv. Livet gik hende imod, hendes overvægt havde ødelagt mange ting for hende og det eneste hun kunne se frem til var den maveindsnævringsoperation hun skulle have 3 måneder senere.
Hun havde tilmed været hjemmegående i mange år og “kunne derfor ikke få et job” – så Hurra, nu havde hun jo fået et! …men nu kommer pointen: Én uge efter hun startede (de 2 sygedage er iberegnet) blev hun nødt til at sige op fordi det var psykisk hårdt for hende. Jeg havde meget ondt af hende og tilbød at snakke med hende om hvordan hun kunne komme ud af den onde cirkel, men hun valgte at stoppe få dage senere (det psykisk hårde var arbejdsopgaven, ikke mig!).
Hun valgte at tro på at håbet var ude, fordi hun var “født overvægtig”, alle kvinderne i hendes familie havde været overvægtige og hendes barndom havde været alt for frygtelig til at hun nogensinde kunne blive rask.
Operationen var det afgørende for om hendes fremtid kunne ‘blive reddet’. Hun overlod sig selv til omverden, som en strandet hval, der venter på Greenpeace.
Det, der er interessant ved eksemplet på andre menneskers valg er ikke at pege fingre af det (selvom jeg er god til både at grine af mig selv og andre), men at bruge det til at pege på mig selv: “Hvad kan det her lære mig om mig selv? Hvor gør jeg det selv?”
De problemstillinger du ikke har løst i dit tidligere parforhold, tager du med dig i dit nuværende (eller næste).
Så det du ikke har løst i dit gamle, kan med andre ord sabotere dit nuværende(!)
At flygte hjælper ikke. Desværre. Det er bare spild af tid, god kærlighed og et godt parforhold.
Så, hvilket mønster går igen i dit nuværende parforhold?
Gammel sårethed kan sabotere dit parforhold (eller mangel på samme), specielt fordi:
(1) Du søger at blive bekræftet i din sårethed (“jeg er ikke elsket/ønsket/værdsat”, etc.). Din gamle sårethed er blevet det filter du lytter med. Og det filter hører en bekræftelse på “Se, det er rigtigt, han/hun elsker/værdsætter mig ikke”
(2) Såretheden udvikler sig til vrede, fordi du naturligvis ønsker at beskytte dig selv… Og hvis der er noget der kan sabotere, er det vrede. Du bliver vred på din partner, begynder at irritere dig over det, du engang fandt sødt eller charmerende. Kan ikke rumme partneren og synes vedkommende “fylder for meget” i dit liv. Med andre ord, ønsker du ubevidst at straffe partneren, fordi han/hun sårede dig. Derfor skaber du en mental distance.
Du har såret dg selv, på grund af det, du fik en andens ord til at betyde om dig. Du sårer dig selv, fordi du går rundt med en underliggende overbevisning om at “jeg er uelsket/uønsket/ikke noget værd”. Derfor skal problemet altid opløses inde i dig selv – og ikke i partneren.
Den gamle sårethed blev typisk skabt da du var barn. Opløs den, så dit liv ikke skal styres ud fra den. For så længe du har en gammel sårethed i dig, vil du hele livet gå rundt med dette filter og igen og igen bumpe ind i noget, der bekræfter dig i, at du “ikke er god nok”, “ikke er elsket”, “ikke er ønsket”, eller det, der er værre…
Overskriften lyder måske mærkelig. “Jamen jeg vil da ikke spænde ben for mine drømme!”, tænker du måske. Men jeg vil vove at påstå at en lille del af dig måske NETOP gerne vil spænde ben for dine drømme. Fordi drømmene er enormt skræmmende og kræver at du træder udenfor din tryghedszone. Eller måske for at bekræfte dig i at du ikke er god nok og ikke fortjener det…
.
Her er et par spørgsmål du kan kigge nærmere på for at buste dig selv…
Hvilken undskyldning bruger du til hvorfor du ikke har fået opfyldt dine inderste drømme?
I 2007 var mine: “De kommer, de er på vej”, “En skønne dag vil jeg få alt hvad jeg vil have”
I hvor mange år har du brugt undskyldningerne?
“Hele mit liv har jeg drømt om en bedre tilværelse”
Hvilket behov opfylder undskyldningerne?
“Behovet for ikke at tage det tunge ansvar, ikke behøve at træffe et valg, ikke behøve at bevise at jeg er værd at lytte til”
Hvis du opgav undskyldningerne, hvilke følelser og oplevelser ville du få adgang til, som du ikke har nu?
“Succes, at udrette noget, følelsen af frihed, at jeg kan skabe lige det liv jeg ønsker, følelsen af uafhængighed”
Hvem har du givet skylden for dine livsomstændigheder?
Pssst… Det er også dem, du har givet din magt til!
Jeg gav altid mændene i mit liv skylden. Og det kunne spores tilbage til at jeg som barn gav min far skylden for at vi var ulykkelige og havde det hårdt.
.
Alle mændene i mit liv havde det til fælles at de blev mit overjeg. “De” gav mig dårlig samvittighed. “De” fik mig til at føle mig forkert. “De” var skyld i at jeg ikke kunne leve som jeg gerne ville.
Og derfor hævnede jeg mig på dem, når jeg ikke fik det som jeg ville have det.
.
Den selvsabotage jeg brugte til at bevise at jeg blev dårligt behandlet:
Far: Næseblod, selvmordsforsøg, nægter at sige noget
Ex: Druk, skæren i håndled, tavshed
Ex: Druk, piller, kold krig, nægter at snakke
.
Det er en nasty form for selvsabotage. For dig kan det være noget der er mere subtilt og i en mildere form. Det kan være at du bliver vred, iskold, hævngerrig? Eller at du spiser selvom du ikke har brug for mad? Det kan være at du overarbejder? Eller shopper? Eller er utro?
Hvad er gevinsten ved at give andre magten over dit liv?
http://www.q.dk/MIT%20Q/Guides/2010-41-craving.aspx
Hvis du vil have rigdom, må du læsse dine gamle overbevisninger om penge og rigdom overbord. Bliver du mon rig hvis du holder fast i overbevisningenerne “det er svært at tjene penge”, “rige mennesker er svin” eller “flere penge, større bekymringer”?
Hvis du gerne vil finde din drømmepartner må du skrotte hæmmende overbevisninger som “den perfekte partner findes ikke” – eller hvad det nu er dit lille selv tænker. Hvorfor? Fordi det, du er overbevist om, bliver det, du bliver bekræftet i.
Hvis du gerne vil skifte karriere til dit drømmejob, vil overbevisningen “jeg kan ikke”, “jeg har ikke råd” eller “jeg er ikke god nok” ikke hjælpe dig ret meget! Det vil til gengæld hjælpe dig titusindfold at sige farvel til de begrænsende tanker om dig selv.
Læs AF, for at gøre plade til det nye, du gerne vil have ind i dit liv.
- Erstat dine hæmmende overbevisninger med overbevisninger der vil HJÆLPE dig med at nå dit mål. Opgrader dine lave tanker om dig selv. Opløs din gamle vrede til dig selv eller andre og den gamle sårethed der gemmer sig under vreden. Giv slip på alt det, der får dig til at hænge fast i det liv, du ikke længere vil leve.
Spørg dig selv:“Er der noget inde i mig der vil kunne sabotere opfyldelsen af denne drøm/dette mål?”
Jeg er ved at læsse mine gamle produkter af for at gøre plads til nogle spritnye, der ikke længere vil være så billige at de lugter af discount. Uha, jeg glæder mig til at vise dig dem!
Indtil da: Sig farvel til alt det, der vil spænder ben for din drøm. Det er din drøm alt for kostbar til…
(Tadaa – mit nye vision-board, som jeg blev færdig med i går. Ved du egentlig hvad du vil ha’ – eller nøjes du bare med hvad du tilfældigvis får?)
Du oplevede et svigt i din barndom, og nu fortsætter du med at svigte og såre dig selv.
– både overfor dig selv og andre. Vreden dækker over en ubearbejdet sårethed.
Detektiv-arbejde: “Hvem bærer jeg nag overfor? Hvad er jeg bitter over?” (det kan du typisk finde i en oplevelse du ville ønske du kunne have været foruden)
Rationelt kan du måske sagtens se at noget ikke var din skyld, men emotionelt føler du, at det er din skyld. Det nytter ikke noget at forsøge at opløse skyldfølelsen rationelt. Følelser og tanker taler ikke samme sprog. Følelser skal føles, rummes og fordøjes for at blive opløst. Hvilken følelse har du svært ved at rumme? (Det er den du har allermest brug for at rumme).
Hvordan skal du nogensinde kunne skabe det liv, du drømmer om, hvis du inderst inde ikke føler, at du fortjener det? Hvis du ikke føler at du fortjener det, vil du ubevidst skubbe det væk fra dig.
At blive i selvsabotagen er trygt. Det er noget du kender. Hvor succesen, du drømmer om, er utryg og paradoksalt nok mere frygtindgydende end den selvsabotage du bader i lige nu. Så når det bliver “for godt”, gør du ubevidst noget, der justerer det til det gamle, velkendte. Det er med andre ord det ‘selvsaboterende termostat’.
Detektiv-arbejde: “Hvad giver selvsabotagen mig? Hvad er fordelen ved at jeg slipper for at gøre min drøm til virkelighed?”
Følelser skal føles og fordøjes. Det er nok den letteste måde at komme igennem dem på, selvom vi paradoksalt nok undgår den kortvarige smerte, for at blive i den langvarige smerte.
Detektiv-arbejde: “Hvilken følelse har jeg allermindst lyst til at føle? Hvad gør jeg for at undgå at føle den?”
Alt det, du ikke bryder dig om i andre, men også alt det, du beundrer hos andre, men ikke kan se i dig selv. Projektionen får dig til at blive blind overfor at du har det i dig selv, og det får dig til at gå glip af værdifulde egenskaber og karaktertræk, der rent faktisk kan hjælpe dig med at skabe det liv, du længes efter.
Detektiv-arbejde: “Hvad mener jeg at jeg på ingen måde er? Hvad beundrer jeg hos andre? Hvad afskyr jeg hos andre? Hvordan kunne det rent faktisk hjælpe mig med at nå dit mål, hvis jegtillod mig selv at være det?”
Ofte nedarvede fra familie. Overbevisninger, der spænder ben for dig. Ovebevisninger du tror er sandhed, så du bliver bekræftet i din egen tro og ender med at spænde ben for din drøm. Det kan være “jeg har et lavt stofskifte”, “det er svært at tjene penge”, “den perfekte drømmepartner findes ikke”, “jeg kan ikke xx uden yy”, “jeg kan ikke xx fordi jeg har yy”, osv. Du er så hjernevasket af at dine overbevisninger er sandhed, at de bliver en usynlig begrænsning i et liv, der oser af muligheder.
At se tingene som at de sker mod dig, i stedet for at forstå at du er medskaberen af din egen virkelighed. Al forandring starter indeni dig selv. Så hvis jeg vil opløse selvsabotagen i verden, må jeg hver eneste dag fortsætte min egen indre oprydning
De problemstillinger du ikke har løst i dit tidligere parforhold, tager du med dig i dit nuværende (eller næste).
Så det du ikke har løst i dit gamle, kan med andre ord sabotere dit nuværende(!)
At flygte hjælper ikke. Desværre (jeg har prøvet det mange gange). Det er bare spild af tid, god kærlighed og et godt parforhold.
Så, hvilket mønster går igen i dit nuværende parforhold?
Gammel sårethed kan sabotere dit parforhold (eller mangel på samme), specielt fordi:
(1) Du søger at blive bekræftet i din sårethed (“jeg er ikke elsket/ønsket/værdsat”, etc.). Din gamle sårethed er blevet det filter du lytter med. Og det filter hører en bekræftelse på “Se, det er rigtigt, han/hun elsker/værdsætter mig ikke”
(2) Såretheden udvikler sig til vrede, fordi du naturligvis ønsker at beskytte dig selv… Og hvis der er noget der kan sabotere, er det vrede. Du bliver vred på din partner, begynder at irritere dig over det, du engang fandt sødt eller charmerende. Kan ikke rumme partneren og synes vedkommende “fylder for meget” i dit liv. Med andre ord, ønsker du ubevidst at straffe partneren, fordi han/hun sårede dig. Derfor skaber du en mental distance.
Du har såret dg selv, på grund af det, du fik en andens ord til at betyde om dig. Du sårer dig selv, fordi du går rundt med en underliggende overbevisning om at “jeg er uelsket/uønsket/ikke noget værd”. Derfor skal problemet altid opløses inde i dig selv – og ikke i partneren.
Den gamle sårethed blev typisk skabt da du var barn. Opløs den, så dit liv ikke skal styres ud fra den. For så længe du har en gammel sårethed i dig, vil du hele livet gå rundt med dette filter og igen og igen bumpe ind i noget, der bekræfter dig i, at du “ikke er god nok”, “ikke er elsket”, “ikke er ønsket”, eller det, der er værre…
Hvis du af og til hører dig selv sige disse 4 ord: “Jeg har ikke råd”, så er disse videoer specielt til dig!
“Hvordan gjorde du?”
I 2003 hævede jeg den sidste slat, der var tilbage på min bankkonto: 114 kroner, det var alt hvad jeg havde tilbage at leve for dén måned.
I 2006 blev alle mine kort til banken inddragede. Der var intet tilbage, kun ét stort minus.
At det havde endt så vidt viste sig ikke at være uden grund.
Min søster gjorde mig opmærksom på at mit forhold til penge faktisk var forudsigeligt, fordi jeg som barn havde oplevet min fars voldsomme og voldelige skænderier om penge og det fik mig til at bande dem langt væk, hade dem og se dem som roden til alt ondt.
Dét var en enorm øjenåbner.
Jeg troede at jeg var offer for økonomisk uheld og offer for at have chefer der snød mig økonomisk, men i virkeligheden var det mit indre had til dem, der ubevidst holdt dem på afstand. Så hver gang jeg fik penge, skilte jeg mig af med dem så hurtigt jeg kunne.
Ubevidst repræsenterede de for mig roden til alt ondt, bekymringer, krig, vold og enorm utryghed.
Jeg havde skabt et liv uden penge, for det var, hvad jeg som barn drømte om: At kunne BEVISE at man sagtens kan være lykkelig og havde et lykkeligt forhold UDEN penge!
Min indre, rasende 9-årige pige styrede min økonomi!!
Hvem styrer i virkeligheden din økonomi? (hvis din økonomi ikke er, som du gerne vil have, den skal være – så er der en god garanti for, at der er en knapt så økonomisk del af dig, der har overtaget styringen…)
Hvilken del af dig træffer økonomiske beslutninger for dig?
Jeg vil – som sagt – tage livet af en masse hæmmende overbevisninger. Her er intro-videoen til dét projekt
Hvorfor hæmmende/selvsaboterende overbevisninger er vigtige at kigge på – og opløse
FØLG MED I DE HÆMMENDE OVERBEVISNINGER PÅ DENNE YOUTUBE-KANAL
“Jeg er træt af det her mad!”, tænkte jeg da jeg stak gaflen ned i den ret af kartoffelmos og svenske köttböllar, som min søde, halvsvenske kæreste havde anrettet. Jeg er træt af ikke at tage mig tid til at lave salater og virkelig nærende mad, fordi jeg har 110 andre ting der rangerer højere på prioriteringslisten. NU vil jeg gerne spise sundt!
5 timer senere fangede jeg mig stå ved kassen i SuperBest med en pakke italiensk pasta/kylling-ret, en yndig lilla (men temmeligt uspiselig) plante og 10 blandede frugter.
Dér slog det mig at jeg ikke havde taget en ordentlig beslutning om at spise nærende mad, så derfor havde jeg automatisk handlet ud fra vanen om at købe mad, der giver mig mere tid – men desværre ikke mere næring og sundhed. (Og selvom jeg ikke længere behøver at tænke på vægten, betyder det ikke at jeg ikke behøver at tænke på sundheden – det er også hvad min højt elskede hårpragt prøver på at fortælle mig, idet den fælder mere end nogensinde).
Så NU tager jeg beslutningen!
Tror du på den?
Det lyder meget fint og motiverende, men den sætning er intet værd, uden en handling, der støtter den.
Det vi siger er fuldstændig ligemeget. Vores handlinger siger mest.
Hold øje med dine handlinger:
I det gratis online-foredrag, der varer 1 time vil du få svar på:
.
(dato og tid bliver sendt til din e-mail – og du kan lytte med selvom du ikke kan være der live)
.
.
Jeg er ved at lave en række videoer eller lydfiler hvor jeg i hvér tager livet af en overbevisning. Jeg kom til overbevisning no#3, da det slog mig, at det vil være meget meget sjovere at have en person til at svare på spørgsmålene live, i stedet for at jeg selv giver svar-eksempler.
Jeg forestiller mig at vi laver et opkald via Skype, som jeg kan optage og dele med andre der vil få glæde af det – (mens du får glæde af at blive fri for den hæmmende overbevisning).
Så hvis du gerne vil have taget livet af en overbevisning, der spænder ben for dig – OG samtidig gøre en forskel for andre, så skriv her, på Facebook eller til lana@lanabos.com hvad din overbevisning er, og jeg vil glæde mig til at hjælpe dig med at tage livet af den!
Det er ingen kunst at komplicere ting. Det er en kunst at simpelgøre.
Selvsabotage er meget komplekst – hvis man anskuer det fra alle dybder, ender og kanter – hvilket jeg jo gør.
Så nu vil jeg prøve noget andet.
Jeg vil simpelgøre det. Lave en letforståelig version af ‘Selvsabotage For Dummies’.
Hvad selvsabotage er (i langt de fleste tilfælde) kan siges med ét ord: HO (ho ho)
Det står for Hæmmende Overbevisninger.
Anthony Robbins omtaler overbevisninger (på engelsk ‘beliefs’) som “The Power To Create And The Power To Destroy”.
Huh. Stærkt!
Det ER stærkt.
For overbevisninger kan enten opbygge eller nedbryde dig og dit liv.
Hæmmende overbevisninger spænder ben for dig og blokerer din evne til at nå dit mål.
Hvor langt når du f.eks. med disse overbevisninger:
“Det er svært at tjene penge”?
“Jeg kan ikke gøre det jeg drømmer om uden en uddannelse”?
“Jeg kan ikke tabe mig – jeg har prøvet (næsten) alt”?
“Man kan ikke få alt hvad man vil have”?
Hvor langt når du mon med de overbevisninger? I hvert fald ikke i mål. Dét er selvsabotage – du spænder ben for dig selv ved at have hæmmende, selvsaboterende overbevisninger, der gør DIG til din personlige stopklods.
Hæmmende overbevisninger er det, der spænder allermest ben for der hvor du er, og dér hvor du gerne vil være. De hæmmende overbevisningerne er din mentale stopklods og de er så dårlige, at de frister til at give op før du overhovedet har prøvet. Så du får ret i dine overbevisninger.
Det BLIVER svært at tjene penge (fordi du ikke gør en skid for det)
Det ER svært at smide fedtet (fordi du bliver ved med at spise som du plejer)
Du KAN ikke gøre det du drømmer om, uden en uddannelse (fordi du ikke engang tør prøve!)
Og du KAN ikke få alt hvad du vil have (fordi det er det du tror).
Så hvis du gerne vil befri dig selv fra at leve i mental fangeskab, så ændr bare én hæmmende overbevisning, til en, der er støttende og hjælper dig med at komme tættere på din drøm, i stedet for længere væk fra den…
Hvad mon du ville gøre anderledes hvis du var overbevist om at…
Det er let at tjene penge?
At du sagtens kan gøre det, du drømmer om, uden en uddannelse? (og at det faktisk bare vil ende med at være din fordel?)
At det er lige så let at tabe sig som det er at tage på?
At du kan få lige nøjagtigt dét, du tror, du kan få?
