Det er sørgeligt at se billeder af hvordan jeg engang saboterede mit liv.
- Og det er virkelig ikke med lethed at jeg lægger dette billede på bloggen. Det er pinligt. At have været så grim. Men at gemme på en skam vil blot føre til en ny selvsabotage. Derfor skal den frem!
Dét der er desværre ikke røde hunde, men hud-sabotage. Hud-tortur. Skin-picking har jeg hørt at det også hedder. Også en form for selvsabotage, ja.
En tåre kniber sig frem mens jeg tænker:
Hvordan kunne du behandle dig selv så dårligt?
Det er virkelig sørgeligt.
Sørgeligt at vi kan behandle os selv så elendigt og uværdigt, når vi saboterer os selv.
Ingen fortjener den behandling vi giver os selv.
Ingen fortjener at blive behandlet dårligt, ignoreret, afvist, talt ned til, tilsidesat, blive set som uværdig og ikke god nok.
Men hvor tit har du ikke ignoreret dig selv eller din krop, talt ned til dig selv, tilsidesat dine behov, følt dig uværdig og ikke god nok?
.
Hvis jeg kunne give hende jeg var for 4-5 år siden et råd, ville det være at lytte til denne sang. Virkelig lytte, som om den var skrevet til hende. For det er den.
Den er skrevet til os alle… Så lyt nøje…
Sikke en fed løgn. Sådan der så du ikke ud for hverken 3-4-5 eller 6 år siden.
@anonymous, jeg “gætter på”, at hun har skjult sårene med make-up det bedste hun har lært og ikke gået nogen steder på de værste dage!
Du kender hende ikke så godt så du kender hele sandheden, vær´rolig helt sikker på det!
Majbritt
Det næste indlæg er lige et svar til dig, (Mette?).
Ja, Majbritt – makeup og at blive hjemme på de værste dage kan absolut skjule meget!