For Begge:
.
Must-see For Mænd:
Must-see for For Kvinder:
How to reward a man
Dit forhold til din partner,afslører dit forhold til dig selv.
Hvordan er det?Hvad savner du?
.
How to reward a man
Dit forhold til din partner,afslører dit forhold til dig selv.
Hvordan er det?Hvad savner du?
“Skal du være ALENE??”, var min søde sambo’s respons. Jeg kunne ikke se forskel på om hendes ansigtsudtryk så bekymret eller medlidende ud.
Mens jeg gik en tur langs vandet, tænkte jeg på mine nytårsaftner de sidste 10 år…
- 2 nytårsaftner kan jeg ikke huske, fordi jeg faldt i søvn (med en ex-kæreste).
- Andre nytårsaftner var jeg vågen. Men det var min hjerne ikke.
- En anden nytårsaften lærte jeg betydningen af “Gå aldrig tilbage til en fuser“.
- Nytårsaften 2008 blev jeg ramt af et nytårsbatteri, affyret af et par teenagere og væltet af vinden. Direkte kurs mod mig, og ingen flugtmulighed. Jeg SKREG. Min nytårskjole smeltede. Min kæreste vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Eller mig. Jeg bundede champagneflasken for at overvinde smerten, men dét skal man ikke gøre, før man ringer til skadestuen. Jeg kan ikke huske samtalen med dem. Og så blev jeg nødt til at ringe én gang til, fordi jeg bagefter fandt ud af, at det vist var et åbent sår.

- Nytårsaften 2009 var min tidligere fascination af fyrværkeri blevet erstattet af Angst for alt, der sprang. Selv champagneflasker. Jeg var så panisk og mistænksom, at jeg kom til at skrige over et uventet brag i en blindgyde – hvor de stakkels nabobørn legede med deres børnekrudt. Jeg har ikke set dem lege med det siden…
- Nytårsaften 2010 kan jeg ikke huske.
Så NU er det tid til en nytårsaften ALENE. Uden ex-kærester, uden vildfarne raketter, uden angst, uden børnekrudt. Bare nærvær og fejring med min eneste ene = Mig. Hygge, sang, champagne, dans, videoer, status over det vilde 2011, drømme og mål for det endnu vildere 2012… Og så kan det da godt være at jeg får lyst til at svinge stilletterne senere…
Men én ting er sikkert. I morgen og alle nytår fremover bliver nogle jeg Aldrig vil glemme. Dét er mit nytårsforsæt…
En kvinde spurgte hvad hun skal gøre når hendes kæreste ikke gør det, der tydeligvis kunne hjælpe ham med at få det han har brug for.
I dette tilfælde at sende jobansøgninger der kan give ham et job.
Godt spørgsmål!
For det er jo indlysende at man sjældent kan presse et andet menneske, eller gøre det, de skal gøre, FOR dem.
Det er et spørgsmål der kan besvares på utallige måder afhængigt af hvem han er, hvem du er, hvordan jeres adfærd overfor hinanden er, hvorfor du har brug for svar udefra i stedet for at kommunikere med partneren?, om det er et tilbagevendende mønster, hvad det gør ved dig at han ikke gør det, du ønsker han ville gøre? – osv. osv.
Svarene på dé spørgsmål kan i sig selv være meget interessante…
Her er de mere generelle svar:
Døm ham ikke over at han ikke gør det, som han i din eller andre optik ‘burde’ gøre.
Selv en midlertidig stagnation og frustration har en fordel: Den kan føre til vækst og ny selverkendelse.
Mange mennesker bliver efter en lille krise stærkere end før og forandrede til det bedre – når de vel at mærke får løst krisen – og ikke bare spist sig igennem den, drukket sig igennem den – eller hvad nu ens personlige flugtmiddel er.
Eksempel:Da jeg i 2007 bragede derudaf med mit vægttab var jeg lidt bekymret for at min kæreste ikke spiste mad der også kunne hjælpe ham med at smide de ekstra kilo han dengang trængte til at smide. Jeg blev en anelse bekymret. Specielt fordi jeg har en forkærlighed for lækre mandebrystkasser, og hans lignede dengang en blanding af en mande- og damebrystkasse.
Hvad jeg ikke vidste var at han var ved at tage tilløb til at blive klar og en dag opfandt han den mest geniale vægttabs-metode der fik fedtet til at rasle så hurtigt af ham, at han overhalede mig og tabte 20 kilo på 3 måneder! (Og brystkassen blev et hit!)
Hvis du ser ham i dét lys, bliver dét hvad du vil se mere af.
Men hvis du omvendt ser ham som en der sidder fast, er doven, umotiveret og ikke gider at gøre en indsats for at få penge ind, så bliver dét, hvad du vil opleve.
Eksempel:En mand sendte kun få ansøgninger og gjorde ikke en besynderlig indsats for at få et job. Hans kæreste var irriteret og frustret over hans manglende indsats. Efter et par måneder fik han en jobmulighed der var meget bedre end hvad han havde forventet. På trods af det, var kæresten stadig irriteret over at han ikke havde gjort sig større anstrengelser for at finde et job. Den eneste selvsabotør var i dette tilfælde kæresten, selvom det i starten virkede til at være manden.
Undersøg om det kan være tilfældet et øjeblik.
Vil det kunne hjælpe Dig i dit liv at slippe kontrollen bare lidt?
Kan du have en tendens til at blive hans (bekymrede) “mor”?Ér du egentlig bekymret for ham – eller for dig selv?
Det lyder måske mærkeligt, men alligevel ligger der ofte en skjult selviskhed bag vores adfærd overfor de mennesker vi holder af.
Vi kan ikke lide at se dem lide, fordi det gør os utilpas.
Men hvad nu hvis de har brug for at lide lidt?
Eksempel:En lille nedtur kan være sund for sjælen. Den kan føre til opvågning. Den kan føre til et wake-up-call. Nye erkendelser, nye indsigter – og i sidste ende end helt ny fremtid.
De stærkeste mennesker på planeten kan takke deres nedture for at de blev hvem de blev. Ingen ville have været deres nedture foruden.
Mine depressioner gav mig dybde, og den dybde er noget af det jeg elsker allermest ved mig selv.
Det kan være at han har brug for at finde sig selv og sine passioner.
Hvad der er tilfældet finder du ud af når du får en dyb snak med ham (hvor du for en stund lytter objektivt og fordomsfrit).
Tag en dyb snak med ham. Prøv for en stund at lytte objektivt. Virkelig objektivt.
Lyt til ham som om han er et menneske du aldrig før har mødt. Vær nysgerrig.
Og tilbage til dig, for det er måske dig, der er mest utryg?
Hvad er du utryg over?
Hvordan kan du skabe den tryghed du har behov for?
I dag ramte min yndlingsparfume badeværelsesgulvet.
I de gamle selvsaboterende dage ville jeg have skældt mig selv ud med ordene “Hvad fanden laver du din spade?? Du kan da heller ikke finde ud af noget!!” og “Kan du da for h****e ikke bare tage dig sammen???”, “SE NU hvad du har gjort!!!”
Jeg ville have såret mig selv sønder og sammen med verbale øreflader.
Og hvad ville det føre det?
Ked-af-det-hed.
Benzin på bålet.
Og i sidste ende mere selvsabotage.
Det var jo det spor jeg kørte i. På autopilot.
Med afstraffelse og vrede.
En elendig gammeldags opdragelsesmemtode, der opfostrer et selvdestruktivt menneske.
.
Gudskelov besluttede jeg mig for længe siden at blive en selvbefrier!
* Jeg har nu det mest velduftende badeværelse nogensinde. Mmmmm!
* Og jeg opdagede noget meget vigtigt: Jeg har har været alt, Alt for nærig med at bruge parfume!
* Jeg opdagede* (*Når vi oplever et uheld opdager vi især hvilke overbevisninger vi er lavet af) at jeg med stor succes fik indført overbevisningen om at der er MULIGHEDER i fejl, dengang jeg besluttede mig for at blive selvbefrier i stedet for selvsabotør.
Så hvis jeg har fået en irriterende bøde eller regning, har jeg brugt det som brændstof til at tjene det dobbelte hjem.
Når jeg er kommet til at ødelægge noget, har jeg brugt det som et brændstof til at få noget jeg ville Elske og Nyde MEGET Mere (således blev mine kedelige gamle vandglas erstattet af festlige champagneglas. Hurra for muligheder!)
Det er en fantastisk befriende overbevisning, for vi får ret i vore overbevisninger. Og så gør det heller ikke noget at det forvandler Fejl Til Muligheder
Hvilken irriterende lille fejl kan du forvandle til en mulighed?
.
Trænger dine overbevisninger og din måde at behandle dig selv på til en opgradering?
Så gå ind på forsiden, hvor selvbefrielse er i højsædet. Der er både Gratis Lydbog, Akut Hjælp og Woodcamp/3 dages selvbefrielse
![]()
Da jeg var barn var jeg vild med krystalsten. Det er sten der skulle have en effekt på krop, sind og sjæl. Om ikke andet, så var de meget smukke at se på.
Min samling forsvandt i årernes løb, men sidste år fik jeg en spontan lyst til at prøve det af igen.
Jeg savnede forståelse og klarhed i mit parforhold og købte derfor 2 sten der var ideelle til det.
Allerede da jeg kom hjem virkede det!
Det virkede fordi en spirituel del af mig troede på og forventede at det ville virke.
Det, vi forventer og tror på, bliver det, vi får.
(*Hvis du nu tænker: “Ja ja, jeg forventede at min kæreste ville have støvsuget i dag og det gjorde han ikke”, så bemærk at du kan have en underliggende overbevisning om at du altid skal fortælle ham hvad han skal gøre, fordi han ikke ville holde hjemmet rent uden dig. Så er dét er altså også en forventning. Tilmed én der spænder ben, fordi den fastholder ham i et bestemt lys.)
.
Når vi forventer noget påvirker det vores adfærd så meget, at vi får ret.
Vi er altså selv med til at hjælpe til at forventningen går i opfyldelse.
Så hvis du tror at det vil virke at købe krystalsten, male væggen i en gunstig farve der fremmer kommunikationen i forholdet, undgå bestemte fødevarer, købe en voodoo dukke, indrette dit hjem og skrivebord efter Feng Shui principper* eller skifte navn hos en numerolog** – så VIL det med stor sandsynlighed virke, fordi du tror på og forventer at det vil virke.
Kort sagt: Hvis du er overbevist om, at det vil virke, så vil det virke.
For det, du forventer, bliver det du vil opleve.
.
Så GØR det hvis du tror på det og er overbevist om at det vil virke. For det er dér, det vil virke bedst

Billedet er lånt fra Stjernesalonen: www.stjernesalonen.dk
* Det skal siges at jeg selv bruger vestlig Feng Shui i mit hjem og elsker det! Men det virker bedst når jeg forventer at det vil virke…
** Selv den dygtigste numerolog i USA, som jeg har taget et online-kursus hos, siger at vi kan vælge at få det bedste ud af selv en ‘uheldig dag’ eller et udfordrende parforhold, fordi vi som mennesker er udstyrede med en fri vilje.
Så vi kan vælge at sige “Pis. Det er en uheldig dag” og spille dét spil. Eller vi kan sige: “Jeg vil have en sjov dag i dag! Jeg vil vælge at finde det sjove i ALT i dag. Fordi det er sjovere end at være irriteret” – og med den attitude-ændring kan vi vende selv en uheldig dag til en sjov dag
Jeg gik langs den smukke Limfjord i morges og sang kærlighedssang til mig selv, mens jeg tænkte på hvor fantastisk et menneske jeg er og hvor taknemmelig jeg er for at være mig. Forelsket i livet og mig selv.
“Gud Lana, du er jo forelsket i dig selv!”, tænkte jeg og huskede tilbage til 2006 da jeg gav slip på mange selvdestruktive ting i mit liv og satte mig for at elske mig selv mere end noget andet menneske på jorden.
“Mission accomplished.”
JEG ELSKER MIG SELV.
Forelskelsen blev kort afbrudt af en dårlig samvittighed over den “narcissistiske” kærlighed. Jeg erindrede historien om Narcissus, der blev så forelsket i sit eget spejlbillede at han faldt i søen og druknede.
Vore forfædres måde at bilde os ind at det er forkert at elske os selv, måske?
Måske. Men hvorfor lære noget af selvdestruktive forfædre?
Jeg fortsætter hellere min dag i kærlighedens ultimative kærlighed: At elske hende jeg engang plejede at hade.
Hvis du sidder rigtig godt fast i det negative mønster og alting virker håbløst, så er her en god – og Gratis – selvsabotage meditation fra ‘The Shadow Queen’, Debbie Ford, som jeg tog flere kurser hos i 2009 og 2010 (det var Virkelig godt!!)
Gør dig selv den tjeneste at lytte til dette. Det er Gratis Guld til dig, der er frustreret og sidder fast i selvsabotagen.
På bare 18 minutter kan du have taget et stort skridt ud af kviksølvet. Har du tid til at lade være?
Hver gang jeg er ved at skabe plads til noget nyt og stort i mit liv, skaber jeg på alle måder plads til det (især mental plads) ved at give slip på noget gammelt.
Én simpel måde at gøre det på er ved at rydde op og give slip på noget der ikke passer til den fremtidige vision.
Jeg er nu ved at rydde op og smide ud i mit musik-bibliotek.
Hvilken bedre anledning er der til at redigere fortidens minder end ved at omskrive den historie som sangen minder om?
Et eksempel:
Jeg hører Lightening Crashes med Live. Den sang bringer mig tilbage til minder om en periode med tristhed, frustration, men også håb. En periode hvor jeg føler mig alene og ofte stiller spørgsmålet; “Hvad skal jeg dog med mit liv?”.
Jeg lytter nu til sangen, inden jeg sletter den fra min harddisk – og denne gang genskaber jeg et nyt, meget bedre minde. I stedet for at se en ensom, fortabt og frustreret udgave af mig, ser jeg en version der ved at hun er på rette vej. En, der ved at der Altid er støtte og hjælp omkring hende.
I stedet for at sidde og være trist, begynder hun at rejse sig op og danse til sangen med en følelse af at hun er på rette vej, og en tillid til at livet vil være hendes guide…
På den måde kan jeg sige “farvel og tak” til sangen med et stort smil på læben, fordi jeg har omskrevet et minde der ikke var så godt, til et der er bedre…
Mit ego ville bo i en skyskraber-lignende bygning i byen.
Min sjæl vil bo i skoven.
Mit ego var mere materielt anlagt.
Min sjæl vil gerne leve mere simpelt (med færre ting).
.
Ønskerne var modstridende.
Modstridende ønsker går ikke i opfyldelse
.
Så det er interessant at kigge på et ønske og spørge:
.
- “Hvem ønsker det?”dit ego? din sjæl?
din partner?
familie?
dine forældre?
dit gamle jeg? dit kommende jeg?
![]()
Når jeg handler ind tænker jeg altid:
“Hvad vil jeg støtte?”
Fremover vil jeg skrive hvert blogindlæg med tanken:
“Hvad vil jeg sprede?”
I dag er sidste dag i 2010.
Hvad vil du sprede i aften? ♥
Hvad vil dit ego og hvad vil din sjæl?
Svarene vil ofte vise sig at være fuldstændig overraskende – og modstridende.
.
| Hvad ønsker dit Ego? | Hvad ønsker din Sjæl? |
| (Mine eksempler)
Anerkendelse Succes At få ret At bevise Penge Magt At sidde på tronen At vinde At være bedre end andre Materielle ejendele Undgå ensomhed |
Kærlighed Glæde At blomstre og lade andre gøre det samme At vise Taknemmelighed At der er nok til alle At vi alle udlever vores livsformål At gøre det jeg er her for Nyldelse i at gøre det jeg elsker At leve mere simpelt Stilhed, Ro |
| Hvor og hvordan vil mit EGO bo? | Hvor og hvordan vil min SJÆL bo? |
| Mine eksempler:
I byen (Egon er bange for stilhed og sørger Arkitekttegnet Moderne Sort, hvidt og få farver Luksus Indrettet fra et boligmagasin Naboer er interessante mennesker der har et spændende job |
I skov med en udsigt til vand (sø) Hyggeligt Lyst og Simpelt Varme farver Fuglesang udenfor Indrettet fra hjertet Naboer er hjertevarme mennesker, der har sjæl |
.Hvilke ting på din ønskeliste er dit egos ønsker?
Hvad er din sjæls ønsker?.Del der meget gerne med mig her eller på Facebook.
Mit svar var ved at holde juleaften på krisecentret – ligesom sidste år.
Spred din glæde i aften.
Verden har brug for den <3
- Og når du har brug for den, kommer den tilbage til dig fra andre
Du kan også vælge at sprede det negative, der ender med at ramme dig i hovedet som en boomerang. Og det er jo selvsabotage.
Skal du virkelig fortsætte med at spænde ben for dig selv?
- eller skal du begynde at bade i frihed, kærlighed, glæde og overflod fra 2011 og alle årene fremover?
Det er dit valg.
At du KAN vælge ÉR frihed
Det er 2 år siden jeg valgte at sige fra overfor julegave- og fødselsdagsgavebytning. Det stresser mig, jeg er ikke god til at være personlig shopper for andre end mig selv og jeg ender altid med at købe noget til mig selv, i stedet for at finde den ting der står på ønskelisten.
Fra nu af vil jeg kun GIVE gaver (og modtage:-) – ikke Bytte.
Jeg glemmer aldrig den eftermiddag jeg brugte 2 timer på at finde en julegave. Da jeg mødtes med min kæreste var jeg helt begejstret over det Falck-abonnement jeg havde købt. Til mig selv.
Så blev jeg enig med mig selv i at det var sidste gang jeg skulle på tvungen julegave-jagt.
Det var svært.
Jeg havde jo ikke lyst til at skuffe nogen.
Eller være egoistisk.
Men det er langt mindre egoistisk at give af et rent hjerte fordi ‘jeg har lyst’, end at give fordi ‘man’ skal (hvem er “man”?)
Men det ER svært. Specielt fordi vi har den der urmenneskelige frygt for at blive udstødt fra flokken.
Selvom det måske er provokerende at få at vide at det er et valg, er det samtidig befriende.
For hvis du har valgt det til, kan du også vælge det fra – og vælge noget endnu bedre til!
Hvad vil der mon ske hvis du siger fra?
Jeg har f.eks. valgt jul med min familie fra. Og jul med børnene og kvinderne på krisecentret Til.
Fordi jeg har valgt ud fra spørgsmålet “hvor kan jeg give mest Glæde juleaften?”
.
Sjælen kan desværre ikke tale. Så den må bruge din krop som kommunikationsmiddel.
Hvis du er en massiv selvsabotør er det øjensynligt længe siden du har været i kontakt med din sjæl (hvis nogensinde!). Så din krop skriger sikkert ekstra meget.
Louise Hay har i bogen ‘Helbred Dit Liv‘ lavet et rigtig godt register for hvad fysiske skavanker kan betyde.
Eksempel:
(øverst står hvad det kan betyde – nederst er positive affirmationer der kan være en hjælp)
At læse dette var nærmest skræmmende, for det falder så godt i spænd med det jeg bruger i arbejdet med vægttabs-sabotage:
“Sikke en fed løgn. Sådan der så du ikke ud for hverken 3-4-5 eller 6 år siden.” skrev en anonym i det sidste blogindlæg.
Interessant. Ved en hurtigt søgning af IP-nummeret fandt jeg frem til at det var en person jeg havde gået i klasse med i 9 måneder – og at tallene 3, 5 og 6 dermed hurtigt kunne slettes fra listen.
Forbløffende hvordan nogle mennesker tror de kender en, når de faktisk ikke gør det.
- Og interessant at hun tilsyneladende var fluen på væggen i en periode hvor den eneste jeg stort set så var min daværende udlejer (fedthylsteret har en isolerende effekt, hvilket de, der er eller har været der kender alt for godt!)
Da jeg var 15 kendte ingen til mine selvmordsforsøg og volden derhjemme. Selv dér troede mine klassekammerater garanteret at de kendte ‘hende den skøre’. Det var kun en lille del de kendte. I øvrigt kendte jeg ikke engang mig selv, så hvordan skulle andre kunne vide hvem jeg var?
Nogle gange tror vi at vi kender nogen så godt, at vi faktisk ikke engang når ind til dørtærsklen… (Ofte er det eneste vi kender, vores projektioner.)
Så Mette har helt ret i at jeg har været slank før jeg flygtede ind i mad, overspisning, trøstespisning og fedthylsteret.
I den periode jeg gik i klasse med Mette, så jeg sådan her ud i starten:
- Og sådan her senere på året:
Jeg lægger de (for mig yderst ubehageligt grænseoverskridende) “fede” billeder på bloggen for at inspirere andre til at de også kan træde ud af deres fedthylster og ind i deres skønhed.
Jeg bruger min gamle “smerte” til at hjælpe andre, der lige nu sidder fast i fedthylsteret og yoyo-vægten. På den måde vil det give mening hvorfor jeg skulle spilde al den tid på at sabotere mig selv og min skønhed.
Jeg håber at alle vil bruge deres gamle smerte på at hjælpe dem, der lige nu sidder fast i det samme hul.
Også dig, Mette.
Det er sørgeligt at se billeder af hvordan jeg engang saboterede mit liv.
- Og det er virkelig ikke med lethed at jeg lægger dette billede på bloggen. Det er pinligt. At have været så grim. Men at gemme på en skam vil blot føre til en ny selvsabotage. Derfor skal den frem!
Dét der er desværre ikke røde hunde, men hud-sabotage. Hud-tortur. Skin-picking har jeg hørt at det også hedder. Også en form for selvsabotage, ja.
En tåre kniber sig frem mens jeg tænker:
Hvordan kunne du behandle dig selv så dårligt?
Det er virkelig sørgeligt.
Sørgeligt at vi kan behandle os selv så elendigt og uværdigt, når vi saboterer os selv.
Ingen fortjener den behandling vi giver os selv.
Ingen fortjener at blive behandlet dårligt, ignoreret, afvist, talt ned til, tilsidesat, blive set som uværdig og ikke god nok.
Men hvor tit har du ikke ignoreret dig selv eller din krop, talt ned til dig selv, tilsidesat dine behov, følt dig uværdig og ikke god nok?
.
Hvis jeg kunne give hende jeg var for 4-5 år siden et råd, ville det være at lytte til denne sang. Virkelig lytte, som om den var skrevet til hende. For det er den.
Den er skrevet til os alle… Så lyt nøje…
“Floder ved, at der ikke er nogen grund til at skynde sig. Vi skal nok nå frem”
Har du været for utålmodig efter at nå frem?
Så utålmodig at du lavede urealistiske planer som:
“Jeg løbe 5 km HVER dag de næste 6 måneder – og ALDRIG røre sukker og pasta igen”
- Så er det desværre dømt til at blive saboteret.
Læs evt. blogindlægget “Min indre rebel hader regler”
Hvad gør du når du virkelig VED at noget er på vej til at ske?
Lad os sige at du VED at du skal til Fuerte Ventura næste år…
Så gør du højst sandsynligt 2 ting:
Hvordan ville dit vægttab være hvis du gjorde det samme?
.
Her er den sang jeg brugte da jeg i 2006 visualiserede den krop jeg drømte om at træde ind i:
…Og jeg kan helt klart anbefale Fuerteventura
Ses vi på online kurset: ‘Bliv Din Egen Selvsabotage Detektiv’? Det håber jeg! For du fortjener at føle dig lækker i en bikini (ja, ‘slank’ og ‘lækker’ ER bare en følelse. Den skal vi også integrere på kurset!)
”Organisere gør man, før man gør noget, for at det, man gør, ikke skal gå i kludder”
Gå i kludder. Hold fast i den et øjeblik.
Hvor mange gange er din vægttabs-mission ikke gået i kludder?
Mange, gætter jeg på. For mig var det måske 50. (Og så holdt jeg op med at tælle – og veje.)
Hvad kan vi så lære af det der med at organisere i forhold til selvsabotagen?
At organisere er at sætte i system.
.
Har du overhovedet et system for din selvsabotage?
Eller er den bare et “ÅRRH PIS”-element i dit liv og dine mål?
.
Det er netop dé systemer vi kigger i online kurset: ‘Bliv Din Egen Selvsabotage Detektiv’ hvor du kan få hjælp til at kunne hjælpe dig selv til at stoppe din vægttabs-sabotage.
Så 2011 kan blive dét år hvor du smækker dig op på køleren af en firhjulstrækker iført bikini og NYDER DET!
(hvor du før ikke engang nød synet af dig selv iført skitøj)
Da jeg i morges blev ringet op af en telefonsælger blev jeg straks mødt af en halvautomatisk reklame-stemme:
“Ja goddag, du taler med Naja fra BJ Erhvervsrengøring…” – og mens hun fortsatte gled telefonen ned fra mit øre hvorefter min finger kom til at taste på “Læg På”-knappen.
Det var en interessant oplevelse.
Tænk at bare 5 sekunder kan betyde knald eller fald (for Naja betød det desværre fald? – eller var det knald? Begge lyder lige dårlige i dette tilfælde…)
Hvordan kan bare 5 sekunder påvirke hele din dag?
”Hvis du får et sug i maven, skal du ikke være nervøs. Du er sikkert bare sulten”
At fortolke nervøsitet, spænding, maveubehag eller andre mave-tendenser som sult, er ikke bare selvbedrag. Det er også selvsabotage, hvis du gerne vil smide fedtet.
.
Da jeg “i gamle dage” arbejdede i Kvickly Xtra i Herning sagde min kollega en dag noget jeg aldrig har glemt:
“Jeg har ondt i maven. Jeg er nok sulten.” - hvorefter hun lavede en fransk hotdog med dressing.
.
Jeg tænkte straks at hvis det var hendes lunhurtige konklusion på mavepine, så var det ikke så sært at hun var overvægtig.
(Dengang var mit selvsaboterende middel ikke mad, men alkohol og cigaretter. Det er heller ikke smart!)
.
.
Hvis du har tendens til at flygte ind i mad eller spise, selvom du egentlig ikke er rigtig sulten, skal du lytte med i uge 1 og 2 af online kurset: ‘Bliv Din Egen Selvsabotage Detektiv’ hvor vi skal omkring:
“Kære julemand. Igen i år, ønsker jeg mig en fed bankkonto, og en slank krop. IKKE modsat, som du tydeligvis troede sidste år.”
Skal vi dykke ned i hvorfor du har en fed krop og en slank bankkonto?
I Uge 4 på online kurset: ‘Bliv Din Egen Selvsabotage Detektiv’ kommer vi netop omkring Hvordan din vægttabs-sabotage hænger sammen med de andre områder af dit liv, du sidder fast i
Der er nemlig en fantatisk spændende grund til at du har en fed krop og en slank bankkonto – og ikke omvendt. (Og det er desværre ikke julemandens skyld)
.
Forestil dig at du er en detektiv, der har fået den opgave at efterforske alt hvad der kan indtages hjemme hos dig. Det vil sige både køleskab, fryser, køkkenskabe, alt der kan drikkes, vitaminer, mineraler og olier.
Afslører det at her en en person der har den krop og den sundhed, du gerne vil have?
- Nej! Der mangler mange flere frugter, grøntsager og sunde alternativer.Der er ikke ret meget slik og usundheder, men der er så sandelig heller ikke meget af det sunde.Det virker sådan lidt middelmådigt og uengageret (AV – IKKE et ord jeg bryder mig om i forhold til mig!!!)
Trives den krop der bor i dette hjem eller hungrer den efter kærlighed og næring?
- Den lever og den forgår – måske – ikke. Men den trives ikke og den får ikke den kærlighed, opmærksomhed og næring den fortjener.
.
Hvorfor har du ikke allerede den krop og den sundhed du gerne vil have?
(Læg mærke til hvilke overbevisninger eller blokeringer der dukker op og skriv dem ned.)
- Jeg har ikke motioneret nok.
- Jeg er bange for at jeg ikke kan holde vægten, når jeg har opnået den ønskede vægt.
- Jeg tror jeg skal give afkald på alt det jeg kan lide og nyder.
- Jeg tror det er besværligt – især når jeg er ude
– Jeg bilder mig selv ind, at jeg jo har det godt nok (NOT)
- Jeg bilder nogen gange mig selv ind, at jeg vel har lov til at have det godt med ikke at være str. Slim!
– Det lykkes alligevel aldrig!
- Det skal andre ikke bestemme – jeg gør som det passer mig
Hvad må du give slip på, for at være dér kropsligt og sundhedsmæssigt, hvor du gerne vil være?
– Jeg må give slip på den lorteoverbevisning jeg har om, at jeg ikke kan holde vægten.
- Jeg må også give slip på at tro at jeg jo har det godt nok (for jeg er faktisk jævnligt ked af, at jeg er fed)
- Jeg må også slippe at tro at jeg skal give afkald på ALT jeg kan lide ALTID – jeg kan nemlig godt lide the, og det kan jeg beholde
- Jeg må også udnytte min overbevisning om, at jeg gør som det passer mig – men nu skal det sgu passe mig, at være slank))
Tag alt dit tøj frem. Hvad afslører det?
(Er det en person der føler sig lækker, der bor her, eller er det en der pakker sig selv væk?)
- En der gemmer sin krop væk og som prøver på at fremstå neutral.
Er det tydeligt i dit klædeskab at se at her er skabt plads til den krop du gerne vil have?
Nej!!!!!
Hvis du f.eks. gerne vil vise mere kvindelighed, men du lige nu pakker dig væk, så kan det måske netop hjælpe dig med at tabe dig ved at fylde mere kvindelighed i dit klædeskab allerede nu. Det er en gammel fælde vi tit falder i: “Når jeg bliver slank, vil jeg… (elske mig selv, gå i kjoler, være mere sevsikker, (indsæt selv)). Men dé ting kan netop være noget vi har brug for, for at Nå målet.
- Jeg kan straks se, hvilket tøj jeg skal gå mere i allerede nu og hvilket noget tøj, der måske skal gemmes væk (alle teltene!!)
.
Hvad ville du spise og hvordan ville du gå klædt, hvis du allerede var der hvor du gerne vil være – kropsligt og sundhedsmæssigt?
- Jeg ville spise 80 % sundt og nærende og energigivende.
- Jeg ville have kropsnært tøj, der fremhæver mine lækre former og som viser min kvindelighed – jeg ville være selvbevidst og stolt.
Hvad vil være et skridt udenfor din tryghedszone at ændre i dit klædeskab og køleskab?
- I mit køkken vil det helt klart være at fjerne mange af de ting du nævner nedenfor – jeg går i gang på mandag!!! For nu vil jeg det.
- Alle dine spørgsmål og anvisninger giver super god mening – og jeg kan mærke det rykker at svare på spørgsmålene.
Jeg var i gang med en af mine yndlings hyggebeskæftigelser – at vinde.
Ahem, jeg mener at spille spil (alt hvad man kan vinde i!).
Under 7-kabalen var jeg 3 kort fra at vinde. 3. Ud af 52. De 3 kort spændte altså ben for at jeg kunne nå mit mål – at vinde:
Det inspirerede mig til at skrive lidt om hvordan bare 3 skjulte forhindringer kan spænde ben for at din drøm går i opfyldelse:
Hvis du vil finde ind til alt det gamle skrammel der spænder ben for dig uden at du aner det, har jeg her et trin til lige præcis dét formål
Selvom jeg nu har den krop jeg før drømte om, sagtens kan holde vægten og ikke behøver at have 2 eller 3 forskellige størrelser i skabet, betyder det ikke at jeg aldrig har lyst til at flygte ind i mad.
Det har jeg stadig!

Forskellen på Før og Efter er bare, at før gav jeg efter for lysten til at flygte ind i mad.
Nu ser jeg den som det, den er:
Information.
Lysten til at flygte ind i lækre desserter, snacks, søde sager, rødvin, (Thank Goddess, Rema har åbent et par timer endnu!! Ha Ha) – Lysten til at flygte ind i mad fortæller mig at jeg ønsker at flygte fra noget.
…Og så ved jeg at jeg skal:
- Og lige nu er det de ting jeg synes er knapt så sjovt: At Planlægge Vægttabs-Sabotage Woodcampen og teleklasserne for 2011. For planlægning er min svage side. Bare tanken om det giver mig lyst til den lækre, cremede Tiramisú de lige nu har i Rema.
Kender du det?
Men jeg er nødt til at ‘sluge frøen’ og se det jeg flygter fra i øjnene: Uden planlægning, ingen Woodcamp (og det ville eddermaeme være synd for dig, der lige nu kæmper med både vægten og dig selv).
- Og det gælder uanset hvilke ingredienser du bruger i din selvsabotage-strategi: Mad, alkohol, shopping, dating, arbejde, overspringshandlinger – ALT har et vigtigt budskab til dig!
(Jeg har tilsyneladende trænet min mand til at blive en god selvsabotage-detektiv. For da jeg 15 minutter efter dette indlæg spurgte om han havde lyst til at hygge med noget lækkert – spurgte han “Hvad flygter du fra?”. Busted… Igen… Så nej, lysten til at flygte forsvinder ikke engang om så du skriver et blogindlæg om det. Men at du har lyst til at flygte siger noget om at der er en VIGTIG “kamel” der skal sluges!)
I går havde jeg en diskussion med et par ældre damer om uhøflighed. De mente at man er uhøflig hvis man ikke byder en person velkommen med friskbrygget kaffe (men hvad så hvis man ikke drikker kaffe?)
Jeg var så optaget af diskussionen (fordi jeg simpelthen ikke kunne begribe at der findes mennesker i det moderne Danmark der rent faktisk har sådanne holdninger og mener det alvorligt!) så jeg glemte en aftale med min kæreste – og endte dermed med at skuffe min elskede Jim, som jeg elsker højere end diskussioner med mennesker fra en anden tidsalder.
Jeg skulle bare have lyttet til min selvsaboterende advarselslampe, der hviskede: ”Lad være med at spænde ben for resten af din dag pga. en åndssvag diskussion I ikke kommer nogen vegne med. De er lige så stædige som dig. Lad rebelskheden ligge og gå hjem.”
Men jeg var for stædig efter at hjælpe dem med at slippe stædigheden (kender du det?)
Så jeg begyndte at forklare…
I serbien, hvor mine rødder er fra, er det uhøfligt ikke at spise det værten serverer. I 2004 takkede jeg alligevel nej til den klistrede, kalorietætte og næringstomme siruplage og lod mig ikke motivere af “Jamen din tynde kusine spiser det her Hver Dag!”
- Ja, hun blev skuffet, min kære faster med den store bagdel. Men ikke så skuffet som min krop og energi bliver af at spise den slags tortur-ingredienser.
Uanset hvad, vil vi være uhøflige.
Nogen vil tage dét personligt, som ikke er personligt ment.
F.eks. at der ikke er kaffe på kanden.
Eller at du er vegetar og derfor takker nej til deres kødsovs.
Du kan være så høflig overfor andre, at du ender med at være uhøflig overfor dig selv.
F.eks. når du ikke sætter en grænse.
Hvis jeg er kunstigt høflig overfor dig vil jeg bare påtage mig en maske og aldrig give dig muligheden for at se hvem jeg egentlig er.
Hende den ærlige f.eks.
Hvad har du tænkt dig at gøre med julegave-brølerne hvis du ikke tør være uhøflig og på en pæn måde sige at de der grå tennissokker og MBT-sko ikke lige er dig (men tanken var god!)
Hvornår er du høflig overfor andre, på bekostning af dig selv?
Hvor mange gange har du været uhøflig overfor dig selv ved at kritisere dig selv over at du ”burde” være “sådan-og-sådan?”
Tag disse tips med et gran salt og en god portion selvironi.
- Hvornår behandler du dig selv dårligt, mens du undrer dig over hvorfor du ikke bare kan være glad og nå dine mål??
Hvornår snyder du dig selv, ved ikke at vide hvordan noget fungerer?
- Og ved du egentlig hvordan man snyder sit stofskifte på den rigtige måde?
Det er der et (ret morsomt) blogindlæg om her: